Medarbejdere hos Revision & Råd gør en forskel

Hos Revision & Råd er medarbejderen vores vigtigste ressource. Derfor gør vi meget ud af, at vore medarbejdere har det godt.

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold i lyse, moderne lokaler
  • Anvendelse af nyeste IT-teknologi
  • Støtte til uddannelse
  • Spændende arbejdsopgaver
  • Konkurrencedygtig løn
  • 6 ugers ferie og begrænset overarbejde

Vores moderne lokaler er indrettet til medarbejdren med elektriske hæve/sænkeborde, bærbare computere, gode ergonomiske skrivebordsstole og vi samles hver dag til frokost, hvor vi vender verdenssituationen.

Vi anvender altid nyeste, afprøvede IT-teknologi. Vores PC'er bliver normalt udskiftet efter 2-3 års brug, og vi har adgang til professionelle databaser til informationssøgning på Internettet. Alle revisorer arbejder fra bærbare computere, der er indrettet, så de også kan fungere under uddannelsen.

Hos Revision & Råd betaler vi omkostningerne ved din uddannelse og efteruddannelse. Uddannelsen til f. eks. statsautoriseret revisor er lang og bekostelig, men det er ikke et medarbejderproblem. Og hvis medarbejderen behøver en opdatering af sine kompetancer, betaler vi også kursusdeltagelse og opholdsudgifter i forbindelse med kurset.

Vi støtter gode kost- og motionsvaner og vore medarbejdere kan efter aftale deltage i wellness- og motionsprogrammer hos Exerzice. Herudover bestræber vi os på at have et socialt godt miljø på kontoret og i fritiden.

Vi er altid på udkik efter dygtige medarbejdere, der har lyst til at arbejde i et revisionsfirma, hvor medarbejderen bliver opfattet som den vigtigste ressource for at sikre kunden den bedste kvalitet.

Derfor er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning vedlagt relevante data. Du vil hurtigt modtage et svar på din henvendelse, og din ansøgning vil under alle omstændigheder blive lagt i vores jobdatabase.

Send din ansøgning til

 

(Ansvarsfraskrivelse                                Opdateret 22. februar 2010)